Om Solbjerg Juletræer
Vi er en lille familievirksomhed, hvor vi primært selv står for alt fra plantning af de små nye træer, pasning og pleje i de cirka 7 år et gennemsnitligt juletræ gror – for til sidst at stå bag disken, når vi op til jul får gæster i plantagen.
Solbjerg Juletræer er en mindre juletræsplantage, som ligger midt i det private skovområde Solbjerg Plantage beliggende ved Tjæreborg nær Esbjerg.
Solbjerg Juletræer blev tilplantet tilbage i 1990 og rummer i dag ca. 12.000 juletræer. Vi sørger for løbende at genplante og forsøger hele tiden at dyrke vores juletræer på en balanceret måde.
Vi tilbyder
Vi tilbyder juletræssalg til engros og eksport, pyntegrønt samt juletræsarrangementer for virksomheder.
Udvalget består primært af Nordmannsgran – som udgangspunkt op til 250 cm. Vi har dog også større træer til specielle formål.
Årets gang i plantagen…
Vi gør os umage for at dyrke vores juletræer på en balanceret måde og sørger for løbende at genplante nye juletræer…
- Vinterperioden går typisk med at forme de små juletræer.
- Foråret starter tidlig med renholdelse – det handler om hele tiden at være over ukrudtet mens det er småt.
- Blomstringstiden i maj anvendes til at ’nippe’ nogle af de nye skud for på den måde at bevare træets form.
- Der skal gødes løbende med håndkraft to gange årligt (april og september) for at sikre sig træets grønne farve.
- September udvælger og mærker vi de træer, som kan sælges til engros i denne sæson.
- Sæsonen slutter med at fjerne uanvendelige træer. Disse flises typisk og anvendes til biobrændsel.